Efter en pause begynder satireprogrammet 'Rytteriet' at sende på DR P2 igen hver søndag formiddag. De to første gange - den 22. februar og 1. marts - er der highlights fra tidligere programmer, og herefter nye sketches.
Som noget nyt i år vil der i 'Rytteriet' bl.a være digtoplæsning og mange af de velkendte figuere er tilbage i topform. I flæng kan nævnes: Erik og Else, Snobberne Poul og Fritz - og manden i skabet Ole, der ikke kommer ud før alverdens uretfærdighed og problemer er løst.
Det er stadigvæk Martin Buch og Rasmus Botoft, der står bag Rytteriet. De to kender hinanden fra deres tid på skuespillerskolen ved Århus Teater, og har siden været blandt de bærende kræfter i Tisvildelejerevyen, og derudover står de bag Teatret Marianne i København.
Martin Buch og Rasmus Botoft får hjælp i Rytteriet fra Bodil Jørgensen, Bjørn Fjæstad, Henrik Balling og Bo Rasmussen.
Rytteriet sender på P2 kl. 09.15 hver søndag - og fra og med denne sæson kan kan Rytteriet også høres på P1 hver torsdag morgen ca. 08.45 og fredag aften kl. 22.03 Hjemmesiden til programmet er www.dr.dk/rytteriet og her kan man hente Rytteriet som podcast. |