Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nye lyttertal: DR fastholder dominans
Onsdag 8. maj 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Formodninger om at det var begivenhederne i forbindelse med 11. september der gav et ekstraordinært løft til DRs lyttertal i 4. kvartal 2001 gøres til skamme i de nye lyttertal, der netop er offentliggjort fra Gallup. DRs lyttertal stiger yderligere og cementerer dermed DRs totalt dominerende rolle på det danske radiomarked. I alt 67.8 % af al radiolytning i Danmark foregår nu på DR. Der er især en voldsom fremgang for P4, der går frem fra 37 til 39 %. Samtidigt går P3 tilbage og må notere det laveste lyttertal nogensinde.
De kommercielle stationer går en anelse tilbage og opnår en samlet share på 28.9 %. Både The Voice og stationerne i Jyllandsgruppen går lidt tilbage, mens der er en lille fremgang for Radio 2.

Blandt DRs kanaler er der udover den store fremgang for P4 en lige så markant tilbagegang for P3. Indtil for fem år siden havde P3 over 30 % af al radiolytning i Danmark. Derefter faldt lyttertallet jævnt og nu ta’r P3 altså endnu en dukkert og den ungdommelige kanal tegner sig nu for mindre end 20 % af al radiolytning i Danmark. Disse tal dækker dog over, at P3 har fremgang i målgruppen: blandt de 20-40 årige går P3 en smule frem og blandt de 12-19 årige er der en pæn fremgang for P3.

Hos DR er det svært at skjule begejstringen. I en pressemeddelelse – udsendt 20 minutter efter offentliggørelse af de nye lyttertal - gives der udtryk for, at DR mener at der i Danmark skulle være ”en voldsom vækst i antallet af kommercielle kanaler” og at der - på trods heraf - er flere og flere der foretrækker DRs public service-tilbud.

"Overalt i Danmark har radio lytterne nu et meget stort antal tilbud; derfor er jeg både glad for og stolt af, at DR formår at fastholde så stor en del af lytterne", siger radiodirektør Leif Lønsmann (billedet) og fortsætter: "Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi ved udgangen af hvert kvartal, når lyttertallene kommer, er meget spændte på om de kommercielle stationers massive fremvækst og aggressive markedsføring har betydet at lytterne har valgt os fra. Men nu kan vi se at selv de unge orienterer sig i mod DR. Det er en kæmpe sejr for public service radio".

Her er en oversigt over fordelingen af radiolytningen i 1. kvartal 2002 (”shares”) iflg. Gallup Radio Index. Tallene i parentes er fra 4. kvartal 2001:

DR P1: 5.7 % (5.8 %)
DR P2: 2.6 % (2.2 %)
DR Klassisk: 1.1 % (1.3 %)
DR P3: 19.6 % (21.3 %)
DR P4: 38.9 % (37.1 %)

Radio 2 (total): 3.3 % (2.9 %)
Radio Uptown (total): 0.8 % (0.8 %)
Radio 2 / Uptown (total): 4.1 % (3.8 %)

The Voice/Pop FM/Kiss FM: 5.1 % (5.3 %)
Radio Jylland: 11.1 % (11.3 %)
Nordisk Radio Reklame total: 15.5 % (15.7 %)

Kommerciel dansk radio: 28.9 % (29.0 %)
Udenlandske stationer: 1.3 % (1.7 %)
Uidentificerede stationer: 1.8 % (1.8 %)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -