Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny programflade på Radio 100FM: Vangsø vækker lytterne – Simon Jul si'r godnat
Mandag 1. oktober 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio 100FM lancerer helt ny programflade og en anderledes måde at tænke radio på. Lytterne får fremover større mulighed for at påvirke programmerne, der også bliver mere tilpasset lytternes hverdag. Primus motor er Mads Vangsø med det nye morgenshow 'Farvel seng – jeg elsker dig'.
Flagskibet i Radio 100FM's nye programflade morgenshowet 'Farvel seng – jeg elsker dig' er sat i søen. Tæppet gik i dag mandag den 1. oktober kl. 06.00. Ankermanden Mads Vangsø har glædet sig som et lille barn til at vende tilbage til æteren.

"Radioen er dét, jeg elsker, og som gør, at min kæreste kan holde mig ud. 'Farvel seng – jeg elsker dig' er så at sige mine lykkepiller. Programmet giver mig de der tre timer til at lukke dampen ud, så jeg bagefter kan fungere som et nogenlunde normalt menneske uden kronisk dillerdaller."

Energibundtet Mads Vangsø forsikrer, at når klokken slår seks på hverdage, er hans hold mere end klar med et varmt og farverigt univers til lytterne.

"Det bliver lyden af overskud, for vores morgenradio skal være dagens lokomotiv. Bare den første uge har vi både troubaduren Rene Dif, forsvarsminister Søren Gade og skøn-hedsdronning Mille Dinesen inde i dobbeltsengen. Vi skal også sludre med min gode ven Grækerkaj fra Bornholm, åbne holdets private post og sætte indholdet af en reklameblok på spil i en quiz. Og hver morgen skal vi hylde oplevelser, vi alle tager for givet."


Ny programflade inddrager lytterne mere

Radio 100FM har ikke kun udviklet et nyt morgenshow – men en helt ny programflade.

"Den nye programflade på Radio 100FM inddrager lytterne mere. Ud over at der bliver mange muligheder for at ringe ind til studiet og deltage i programmerne, vil flere af værterne også fremover sende direkte fra locations rundt omkring i Danmark og inddrage lytterne, hvor de er," siger administrerende direktør på Radio 100FM Jim Receveur og fortsætter: "Programfladen er blevet opdateret, så den i højere grad passer til lytternes hverdag. For eksempel med interview om formiddagen, quiz i frokostpausen, og radio man kan involvere sig i ud på eftermiddagen."

Både stand-up-komikeren Carsten Eskelund og den tidligere morgenhyrde Simon Jul springer ud med nye programmer. Carsten Eskelund lover at tage 100% sjov 100% alvorligt i samarbejde med lytterne i programmet "Eftermiddag med Carsten & Co" fra kl. 15.00-18.00.

Simon Jul skifter døgnrytme og bliver fra kl. 22.00-24.00 Radio 100FMs nye natteravn i sit eget program ”Shangri–la”, som er et audiologisk eksperimentarium. Dog først fra 15. oktober.


Mere fokus på nyheder i morgenfladen

Med vanlig sans for indlevelse, overskud og empati formidler Mads Vangsø og holdet dagens nyheder. Nyhedsværten Eddie Michel er hele tiden med i studiet hos Mads Vangsø, mens reporteren Hjorten kører rundt i det ganske land og møder lytterne. Hjorten bliver let at genkende i sin egen lille bitte Fiat Cinquecento med påmonterede højtalere, der næsten er store nok til at spise bilen.

- - -

Her er den samlede programoversigt for Radio 100FM

Kl. 06.00-09.00: 'Farvel seng – jeg elsker dig'
Morgenprogrammet med Mads Vangsø som ankermand, Martin Hjort alias ”Hjorten”
som reporteren ude i marken og Eddie Michel som nyhedsvært.

Kl. 09.00-12.00: Kathrine Milberg
Formiddagsprogrammet med Kathrine Milberg byder blandt andet på lytterquiz – gæt hvilket år de ti sange er fra i ”Flashback kl. 10”. Prøv også kræfter med ”Lyv som en mand” og hør interview og filmanmeldelser.

Kl. 12.00-13.00: 'Den store quiz'
Frokostprogrammet hvor Jens Kristian Thonbo tager ud på danske arbejdspladser og quizzer med lytterne.

Kl. 13.00-15.00: Anders Aagaard
Eftermiddagsprogrammet med Anders Aagaard. Hop med ombord i ”Anders’ dagbog” og vær med til at bestemme ”Musikken til nyheden”.

Kl. 15.00-18.00: 'Eftermiddag med Carsten & Co'
Sent eftermiddagsprogram med Carsten Eskelund, hvor lytterne er i fokus. Nye udfordringer til lytterne hver dag.

Kl. 18.00-22.00: Lars Johansson
Aftenradio med Lars Johansson - et tempofyldt interaktivt radioprogram, hvor lytterne kan deltage i quizzer, diskussioner og ønske musik.

Kl. 22.00-24.00: Shangri-la
Sen aftenradio i Simon Juls audiologiske eksperimentarium. Et galt satireunivers og højtbelagte stykker smørrebrød med musik, der ellers ikke nødvendigvis bliver spillet på Radio 100FM. Premiere 15. oktober!!


Weekenden byder blandt andet på:
”Lørdagskartellet” lørdag kl. 9.00-12.00 med komikerne Mads Brynnum og Jacob Wil-son, ”Night Fever” fredag og lørdag kl. 18.00-24.00 samt ”Radio 100FM iTunes Top 40” søndag kl. 18.00-21.00.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -