 DAB er helt og aldeles forældet - det er baseret på en teknologi udviklet i 1987-1990 uden mulighed for forbedringer, senderteknisk er DAB alt for dyrt og selve signalerne fylder alt for meget (= ringe frekvens- økonomi) - og så er lydkvaliteten i praksis væsentligt dårligere end både FM og andre digitale standarder. Desuden er der kun to steder i verden, hvor DAB har nogen som helst udbredelse af betydning - Storbritannien og Danmark - og der er ikke udsigt til at ret mange andre lande vil satse på DAB. Snarere tværtimod. Det siger Steve Green, fra det britiske fagblad Hi-Fi World i et interview med radionyt.com. Han har en Master of Science i telekommunikation og digital signalbehandling og er en skarp kritiker af DAB.
DAB sælger i Storbritannien og i Danmark, men salget har alle andre steder været meget, meget begrænset, og i alle disse lande – hvor DAB ikke har fået nogen udbredelse – har man derfor muligheden for at vælge en anden digital standard end DAB. Frankrig er et godt eksempel, mener Steve Green. Frankrig skulle egentligt have anvendt DAB, men de fire største radioselskaber i Frankrig afviste DAB, fordi systemet er forældet. De gennemfører nu forsøg med DVB-H og kigger på DRM som digital standard for lokale stationer.
Men er DAB nu så forældet, som kritikerne påstår. ”Ja, DAB er helt og aldeles out-of-date”, svarer Steve Green. Teknologien er baseres på en audio codec, modulationsform og et fejlkorrektionssystem, der blev udviklet mellem 1987 og 1990 - og absolut intet er sket med DAB siden. Men der er siden 1990 sket en betydelig og hurtig udvikling indenfor digital signalbehandling, der indebærer, at de nyere systemer – så som DVB-H og DRM+, er langt overlegne i forhold til det nuværende DAB-system.
DRM og DRM+ har i særlig grad opnået opmærksomhed.
DRM blev oprindeligt udviklet til erstatning af AM signaler på lang-, mellem- og kortbølge, og der sendes allerede i dag mange udsendelser i DRM på især kortbølge. I modsætning til DAB er der kun ét radioprogram pr. frekvens og lydkvaliteten på kortbølge er ikke så god, da der bruges en relativ smal båndbredde og da der kan være problemer med interferens og fading. Under optimale forhold betragtes lydkvaliteten på DRM på niveau med mono FM.
Mens DRM kun er beregnet for brug under 30 MHz, så er DRM+ en videreudvikling og beregnet til brug på frekvenser op til 120 MHz. DRM+ bruger den samme teknologi som DRM, men tillader en større båndbredde, så der kan bruges højere bit rater – og dermed bliver lydkvaliteten meget bedre.
Når DRM+ er så overlegen i forhold til DAB hænger det først og fremmest sammen med, at man i DRM og DRM+ anvender den mest effektive audio codec, der eksisterer, mens den audio codec DAB bruger er 15 år gammel. Modulationsform og fejlkorrektionssystemerne i DRM og DRM+ er også langt mere moderne og effektive end ved DAB. Sammenholdt betyder det, at DRM+ har en langt højere spektral effektivitet, der gør, at man kan udsende en langt højere bit rate gennem en given båndbredde.
Man sammenligner de forskellige systemer ved at undersøge, hvor effektive de er. Det gøres bedst ved ganske enkelt, at sammenligne, hvor meget plads – hvor megen båndbredde – der skal anvendes for at sende én radiostation i en given kvalitet.
Hvis man f.eks. tager den kvalitet, som DR Klassisk sendes i på DAB – nemlig 160 kbps – så ville en station som DR Klassisk fylde 25 kHz, hvis det blev sendt i DRM+, båndbredden ville være 39 kHz, hvis DR Klassisk skulle sendes i DVB-H, men som det er nu, så bruger DR Klassisk på DAB hele 244 kHz båndbredde. Man kan dermed konkludere, at DRM+ og DVB-H er mellem 10 og 6 gange mere effektive end DAB.
”DAB, som vi kender det, er virkeligt dybt forældet”, konkluderer Steve Green. Men DAB er måske ikke helt død. En ny DAB-standard, kaldet DAB II, er ved at blive færdigudviklet og hvis denne standard kommer til at anvende den nye AAC+ audio codec, så vil det forbedre effektiviteten betydeligt. Desværre – fortsætter Steve Green - er det for sent at bruge DAB II i Storbritannien og Danmark, da der allerede er solgt så mange DAB modtagere . Udsendelser i DAB II vil ikke kunne modtages på en gammel DAB radio, mens udsendelser i det gamle DAB-system fint kan modtages med en DAB II modtager.
Storbritannien og Danmark ”hænger” med andre ord på den gammeldags DAB. Det er for sent at droppe DAB, da der er solgt så relativt mange DAB-modtagere på de to markeder.
De fleste af DRs musikbaserede programmer sendes i en kvalitet med 128 kbps. De fleste erkender, at det ikke har noget med cd-lyd at gøre, men Steve Green går et skridt videre og siger, at musik i 128 kbps på DAB lyder langt dårligere end et godt FM-signal. Han sammenligner med 128 kbps på DRM, der til gengæld vil levere en lyd, der er meget tæt på cd-lyd.
Den store forskel skyldes de audio codec’er der anvendes. DAB bruger den forældede og ineffektive MP2 codec, der kræver meget høje bitrater for at give en god lydkvalitet, mens DRM+ bruger AAC+ codec’en, der muliggør brug af de meget effektive AAC (HE AAC) codec’er ved lave bitrater og den almindelige AAC codec ved højre bitrater. Alle digitale lyd- og radioteknologier, der er blevet udviklet de seneste år, anvender AAC+ codec’en og det er den vigtigste årsag til, at de moderne systemer er så overlegne i forhold til DAB.
Steve Green siger, at det simpelthen er et spørgsmål om, at hvis man bruger DAB, så er det højst sandsynligt, at man ender med en stribe radiostationer, der sender i en rigtig dårlig lydkvalitet, mens man – hvis man bruger DRM+, helt sikkert vil have radiostationer, der sender i en høj kvalitet.
Og så er det også langt, langt billigere at sende et DRM+ signal for en radiostation end en kanal på DAB. DAB dur heller ikke til lokale stationer, der har forskellige dækningsområder. Her er DRM på f.eks. 26 MHz og på mellembølge og DRM+ til gengæld en vinder.
Men hvad med fremtiden, spørger radionyt.com Steve Green:
”Jeg tror afgjort, at vi fremover til få kombinerede DAB og DRM+ modtagere i stedet for modtagere, der kun kan modtage DAB. Det store spørgsmål er, om det bliver den gamle DAB version eller den nye DAB II version sammen med DRM+.”.
Steve Green mener at det mest fornuftige vil være, at have kombinerede DAB II og DRM+ modtagere. En sådan modtager vil kunne sælges i stort set alle lande, da en DAB II modtager også vil kunne modtage de gamle DAB signaler.
”Men det er muligt at WorldDAB vil søge at fastholde MP2 audio codec’en, hvilket vil resultere i en tåbelig situation, hvor alle så vil ha’ en moderne radio med en AAC+ decoder i – men radiostationer, der sender DAB, er tvunget til at sende i en 15 år gammel audio codec, der leverer dårlig lyd ved lave bit rater”.
Man kan læse mere om DAB, DRM og andre digitale transmissionsstandarder på Steve Greens hjemmeside: http://www.digitalradiotech.co.uk
|
