Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ingen lokale værter på Radio Alfa i Skive
Fredag 24. februar 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Direktør for Radio ABC gruppen, Ole Søndergaard, har tidligere understreget at man satser på lokale studieværter – men på gruppens nyeste radiostation, Radio Alfa i Skive, er der ikke én eneste af radioens værter, der bor i lokalområdet (Skive eller Salling). Ole Søndergaard fastholder, at man ikke kan vinde, hvis man ikke er lokal, men erkender at man ikke kan trylle folk op fra den blå luft.
Da Radio Alfa gik i luften i Skive den 1. februar havde man kun én selvstændig vært – morgenværten Verner Ankjær Johansen, mens en stor del af den øvrige sendeflade blev tracket fra Randers.

Ole Søndergaard sagde den 26. august 2004 til radionyt.com: ”Når vores lyttere ringer ind og siger de er på vej til stranden, ved vi hvilken strand de taler om – det giver nærvær”.

”Hvordan kan det så være, at en primetime-studievært på Radio Alfa i Skive ikke engang ved, hvor Salling ligger eller hvad Salling er”, spurgte radionyt.com radiodirektøren i Randers.

”Hvis manden ikke ved noget om området, så vinder vi ikke”, svarer Ole Søndergaard, og oplyser at man nu i stedet har ansat en lokal studievært til eftermiddagsfladen, nemlig Carsten Christensen fra Daubjerg. (Carsten Christensen kommer i øvrigt fra Radio Alfa i Randers).

”Men Daubjerg ligger jo i Radio Viborgs sendeområde. Morgenværten Verner Ankjær og vært om formiddagen Poul Foged - bor også begge i Radio Viborgs sendeområde. Dermed bor alle tre primetimeværter i Viborg-området – og aftenværten Annette Yde bor i Randers. Radio Alfa’s salgschef kommer i øvrigt også fra Viborg”.

”Ahh – det er ikke rimeligt”, mener Ole Søndergaard. ”Det er lokale værter, der kender Skive og de bor jo ikke ret langt fra Skive”. Desuden sender både Verner Ankjær og Carsten Christensen fra studiet i Skive, Poul Foged er i Skive mindst en gang om ugen – og salgschefen kender Skive rigtigt godt, påpeger Ole Søndergaard.

”Vi er i en startfase og vi har flere folk på vej ind – men vi kan ikke trylle folk op fra den blå luft”, fortsætter Søndergaard og antyder, at han også er efter sine medarbejdere, for at få det lokale islæt frem. Han peger på, at det jo heller ikke dur, at have en aldrig så lokal vært, hvis vedkommende ikke kan sige andet end ”det var og nu kommer”. ”Det kan være OK i en ferieperiode eller som en midlertidig løsning, at lave voice-tracking udenfor lokalområdet – men ellers, så SKAL der være et lokalt islæt i programmerne”, siger Ole Søndergaard og gentager, at ”hvis vi ikke er lokale, så vinder vi ikke”.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -