Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Grønland: KNR fejrer 50-års jubilæum
Mandag 21. juli 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Selv om de første radioudsendelser i Grønland blev sendt allerede i 1926 var det først den 21. juli 1958, at Grønland fik en egentlig landsdækkende public service radiofoni - og derfor fejrer KNR i dag sit 50-års jubilæum.



I dag for præcist 50 år siden blev et nyt sendenet i Grønland taget i brug, og et helt nyt radiohus i Nuuk blev officielt indviet. Begge dele skete i forbindelse med daværende grønlandsminister Kai Lindbergs besøg i Grønland. Det skriver knr.gl.

Indholdsmæssigt var skoleradio fra begyndelsen et væsentligt argument for oprettelsen af en egentlig radiofoni i Grønland. Derudover udgjorde musik en stor del af programfladen, og der blev optaget musik alle steder, hvor radioens folk kom. Men der blev også sendt nyheder, foredrag, grammofoncauserier, reportager og radiomontager, hørespil samt satirisk og musikalsk underholdning.

Fra starten blev der sendt på mellembølge og kortbølge og det gik nogenlunde i vinterhalvåret, men om sommeren kneb det flere steder med modtagelses. I slutningen af 70'erne begyndte man at etablere FM-sendere i de fleste byer på strækningen fra Nanortalik til Disko. Forholdene i Nord- og Østgrønland var til gengæld ikke for gode.

I 1981 tog Grønlands Radio navneforandring til Kalaallit Nunaata Radioa (KNR). Samme år blev den første regionalradio, KNR Avannaa i Ilulissat, etableret. Tre år senere fulgte Kujataata Radioa i Qaqortoq og året efter Radio Midt i Nuuk. De regionale radioprogrammer i Grønland sendes landsdækkende.

I 1982 blev der indført "samtidigheds-tv".

Den grønlandske tv-avis, Qanorooq, gik i luften i 1990, og i 1996 kom KNR på internettet. Sidste år blev al radio- og tv-produktion digitaliseret.

50 års-jubilæet som Grønlands public service station markeres med reception på KNR i dag kl. 13-17. Arrangementet transmitteres direkte på KNR radio.

På KNR's hjemmeside kan man læse hele historien om KNR og se billeder fra stationens historie: http://knr.gl/index.php?id=2880


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -