Lige før påske fejrede morgenshowet på Radio Globus 'Vækkelsesprædikanten og Hans Disciple' ét års fødseldag. De påstår selv at de er Danmarks absolut mest anderledes morgenshow.
Idémand, ankermand og kreatør på morgenshowet - og i øvrigt også programchef og musikchef på Radio Globus, Freddy Fey er ikke bleg for at sige, at man laver Danmarks i særklasse bedste morgenshow.
Man sætter en stor ære i at være meget anderledes om morgenen. Det sker bl.a. i musikvalget, hvor man f.eks. byder på Bastard Pop, Mashed up, Megamixes - og "fede versioner af ting som folk i forvejen kender og ting som folk har glemt".
Freddy Fey fortsætter: "Det er så fedt at sidde ved sin radio og med et kunne udbryde ”Nåh ja for satan da, den er fed!!”. Det ved vi, at mange af vores lyttere gør om morgenen".
Radio Globus har et stort team tilknyttet morgenshowet, og det betyder at man kan gøre ting som ikke er hørt før i radioen. På radioens hjemmeside www.radioglobus.dk kan man få et overblik over det, man har rodet med det seneste års tid. "Og det er ikke småting", slutter Freddy Fey.
'Vækkelsesprædikanten og Hans Disciple' består af Freddy Fey (38), Anders Bock (19) og Søren Klinkby (29). |