Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR lukker de populæreste DAB-kanaler
Mandag 28. marts 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR lukker i 2011 de to markant mest aflyttede DAB-kanaler - DR Hit og DR Boogeradio, der tilmed er to radiokanaler i stor fremgang. Men DR har nye kanaler klar som erstatning.

Omkring 8 pct. af danskernes radiolytning sker på DAB, og den i særklasse mest aflyttede DAB-kanal er DR Hit, der hver uge bruges af næsten en halv million lyttere. Den næstmest aflyttede er DR Boogieradio med over en kvart million lyttere.

Begge kanaler lukkes i 2011. DR Hit lukkes den 2. maj og DR Boogieradio lukkes 15. august.

DR Hit er en jukeboks-kanal med en lind strøm af pop-hits. Sloganet er "lidt af det nye, mest af det gamle, alt det bedste". Når DR Hit lukkes den 2. maj, åbner DR i stedet en ny pop-kanal - men nu med værter - med navnet DR P7 Mix.

DR Boogieradio er en af de længst-eksisterende DAB-kanaler. Kanalen har været i luften siden januar 2001, og har været et slags spin off fra Boogie på tv og nettet. Når Boogieradio lukkes den 15. august, åbner DR i stedet DR Mama - både på tv, net og DAB-radio.

Både DR Hit og DR Boogieradio har kunnet notere en stor fremgang i lyttertallet det sidste år. Der har også været fremgang for DR P5, DR Nyheder og DR Jazz, mens DR Dansktop, DR Klassisk og DR Rock alle har mistet lyttere.


Lyttertal
Gennemsnitligt ugentligt antal lyttere (beregnet af DR Medieforskning for radionyt.com på grundlag af Gallup Radio Index. Gennemsnit for uge 1-11 i 2011. I parentes tilsvarende tal for 2010)

DR Hit: 459.000 (375.000)
DR Boogieradio: 277.000 (215.000)
DR P5: 197.000 (188.000)
DR Dansktop: 95.000 (115.000)
DR Nyheder: 95.000 (67.000)
DR Klassisk: 74.000 (121.000)
DR Jazz: 73.000 (50.000)
DR Rock: 63.000 (80.000)
DR Unga Bunga: 31.000 (7.000)


Markedsandel af al radiolytning:
Gennemsnitligt ugentligt share af al radiolytning (beregnet af DR Medieforskning for radionyt.com på grundlag af Gallup Radio Index. Gennemsnit for uge 1-11 i 2011. I parentes tilsvarende tal for 2010)

DR P5: 1.6% (1.0%)
DR Hit: 1.1% (1.3%)
DR Boogieradio: 0.6% (0.4%)
DR Dansktop: 0.5% (0.4%)
DR Klassisk: 0.2% (0.5%)
DR Rock: 0.2% (0.3%)
DR Nyheder: 0.2% (0.1%)
DR Jazz: 0.2% (0.1%)
DR Unga Bunga: 0.1% (0.0%)


Se også:
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18324


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -