Radio Uptown, der sender på 103.9 og 105.4 MHz, har sendt 'Uptown Patruljen' på gaden i København. Patruljen kan spottes overalt i København hver dag, oplyser radioen til radionyt.com. Hvor end det sker, er man på pletten med præmier til både eksisterende og nye lyttere.
"Vi har længe ønsket os at blive mere synlig i gadebilledet og med Uptown Patruljen er vi ude blandt lytterne, samt i kontakt med masser af nye, potentielle lyttere", fortæller Ivan Gregersen. Han er fast ankermand på Uptown Patruljen, og med sig har han et par "patruljepiger" og altid et "hav" af gevinster.
Til forskel fra andre radioer - siger man fra Radio Uptown - er Uptown Patruljen på gaden i over 6 timer dagligt med live indslag hver time på Uptown. |