Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR skruer langsomt op for julemusik-procenten
Fredag 19. december 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
MC Einar og Drengene fra Angora er de mest spillede kunstnere på DR's radiokanaler op til jul, viser tal fra KODA. For at lytterne ikke skal kvæles i julemusik, skruer DR kun langsomt op for andelen af julemusik.
Selv om MC Einars rap ’Jul Det’ Cool’ efterhånden har 20 år på julebagen, er det fortsat det nummer, der bliver mest spillet af alle julens melodier på DR's FM-kanaler i december. Det viser en Top 5 over de mest spillede julenumre i DR, som komponisternes og sangskrivernes organisation, KODA, har lavet på baggrund af DRs indberetninger om, hvad der er blevet spillet op til jul i 2007.

P3’s musikchef og formand for DRs playlisteudvalg Lars Trillingsgaard er ikke overrasket over, at ’Jul Det’ Cool’ er øverst på listen.

"Både den og Angora-sangen har en sarkasme. De rammer noget meget dansk med det had-kærlighedsforhold, vi har til julen. Det hele skal være så romantisk, men så ender det i slud og aflysninger," siger han.

Næstmest spillet er ’Jul i Angora’ med Drengene fra Angora, mens der også er en nyere sang på tredjepladsen, nemlig S.O.A.P. og Christinas sang ’Let Love Be Love’ - skrevet af Remee.

På fjerdepladsen sidste år kom Shu-Bi-Duas ’Den Himmelblå’, mens Gasolins ’Endelig jul igen’ var den femte mest spillede julemelodi i DR Radio.

KODA har også set på, hvilke udenlandske julesange, DR spiller flittigst. Her ligger Bing Crosbys ’White Christmas’ øverst, mens Dean Martins håb om snefald: ’Let It Snow’ er nummer to.

DR får hvert år i december en række henvendelser fra lytterne; både fra dem, der synes, det hele bare bliver for meget, og fra dem, der synes, at DR er for fedtet med juletonerne og gerne vil høre noget mere ’Søren Banjomus’ eller gerne vil høre ’Sikke en voldsom trængsel og alarm’.

"Hvis vi startede den 1. december med at spille 100 procent julemusik, tror jeg, at alle ville bande julemusikken langt væk, inden der var gået en uge. Derfor starter vi stille og roligt, og så skruer vi mere og mere op for procenterne. Jeg lover, at der vil være masser af julemusik den 24.," siger Lars Trillingsgaard.

På tv helliger DR2 i øvrigt på lørdag den 20. december en hel temalørdag til at se nærmere på julehits. Det er fra klokken 20.00-22.30, og her fortæller MC Einar også om tilblivelsen af ’Jul Det’ Cool’. Her medvirker navne som Elton John, Sting, Anne Linnet, Gasolin, Run DMC og Raveonettes også, og redaktionen bag programmet går blandt andet kritisk til de sangere, der har meldt sig ind i juleklubben.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -