Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


SAML: ”…på vej mod italienske tilstande?”
Onsdag 7. september 2005
Af Karsten Jensen
 
Bård Hornekær spørger på vegne af Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, om Danmark er på vej mod italienske tilstande på medieområdet.
”Nok er Brian Mikkelsen ikke Berlusconi, men hvis Brian Mikkelsens udkast til et nyt medieforlig bliver vedtaget er vejen åbnet for, at Kulturministeren har kompetencen til administrativt at fastlægge betingelser for salg af radio- og tv-sendetilladelser og de tilhørende frekvenser til de pengestærke internationale mediekonglomerater”, lyder det indledningsvist i en pressemeddelelse fra SAML.

SAML opfordrer kulturministeren til at udforme en selvstændig lovgivning for de ikke-kommercielle medier, der sikrer plads til public acces og dermed sikrer borgernes mulighed for at ytre sig i lokalmedierne.

Foreningen kritiserer også, at lokal-tv i udkastet til det nye medieforlig er henvist til formiddagssendetid og at must-carry forpligtigelserne forsvinder.

”For ikke-kommercielle lokalradioer indebærer udkastet til et nyt medieforlig og den foreslåede frekvensomlægning, at der ikke lovmæssigt er sikret en selvstændig frekvens til disse stationer i alle kommuner”, beklager SAML, der også kritiserer tilskudsreglerne og frygter at kulturministeren nu er i færd med at fjerne det økonomiske grundlag for de ikke-kommercielle lokale tv- og radiostationers eksistens.

”Hvis det fremsatte udkast til medieforliget bliver vedtaget er vi helt underlagt kulturministerens forgodtbefindende. Vi ved ikke hvornår, vi skal sende, hvilke frekvenser vi skal sende på eller hvordan de økonomiske forudsætninger bliver. Jeg vil derfor opfordre til, at vi alle tager kontakt til såvel de lokale politikere som de folketingspolitikere, der er valgt i vores område og får deres hjælp til at få ændret det foreslåede medieforlig”, udtaler Bård Hornekær fra SAML.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -