Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Igen lille underskud på Radio Køge
Onsdag 19. marts 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio Køge havde ikke satset på, at 2007 skulle give et stort overskud - faktisk regnede man blot med, at det skulle ende med et meget beskedent overskud på 20.000 kr. I stedet kom man ud af 2007 med en underskud på 37.000 kr. Direktør for Radio Køge, Carsten Mogensen, er ikke helt tilfreds med resultatet, og forklarer det bl.a. med, at reklamesalget var lidt sløjt - og så en ekstraordinær stor udgift til radioens computere.
"Det er jo ikke så voldsom en afvigelse i forhold til det budgetterede, men både det lokale salg og landssalget gik lidt tilbage i 2007," forklarer Carsten Mogensen til radionyt.com. Han peger bl.a. på, at de lokale ejendomshandlere pga. afmatningen i bolighandlen brugte radioreklame mindre end normalt. Medvirkende til resultatet var også, at man i 2007 havde en del computerproblemer, der medførte en ekstraregning på 40.000 kr. for at få det til at fungere.

Et af de helt store poster i Radio Køges regnskab var betalingen til KODA og Gramex, der i 2007 androg næsten en halv million kroner.

Et underskud på 37.000 kr. efter skat i 2007 kan sammenholdes med resultatet i 2006, der viste et underskud på 22.000 kr. efter skat. Bruttofortjenesten faldt samtidigt fra 1.000.000 kr i 2006 til 787.000 kr. i 2007. Antallet af ansatte medarbejdere faldt fra 4 i 2006 til 3 i 2007.

Lyttertallet udviklede sig også i den forkerte retning i 2007 - mest tydeligt i 2. halvår 2007, hvor det ugentlige lyttertal dalede til 20.000. I 2006 og 1. halvår 2007 havde Radio Køge omkring 28.000 ugentlige lyttere. Radioens share af den samlede radiolytning i området faldt også lidt fra 2006 til 2007.

Carsten Mogensen vurderer, at tilbagegangen i lyttertallet hænger sammen med de store problemer man netop i 2. halvår 2007 havde med radioens gamle Dalet-afviklingssystem, der medførte mange udfald. Ofte var der 'tavs æter' i lang tid ad gangen.

"Det var det helt store problem i 2. halvår 2007," siger Carsten Mogensen og fortsætter: "Vi har nu investeret i et nyt Dalet-system, og nu er der styr på det."

Han forventer for 2008 at lyttertallet igen kommer opad, og understreger at Radio Køge faktisk har en af landets højeste dækningsprocenter.

Radio Køge ejes af Dagbladet, Dansk Arbejdsgiverforening og Fællesorganisationen i Køge.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -