 UGENS KLUMME: En kommerciel radiostation har 2 typer kunder: lytterne og reklamekøberne De sidste betaler penge for at få et budskab ud til de første, og de første investerer deres tid, når de lytter til radiostationen samt bliver hængende og hører reklameblokken. Enhver kommerciel radiostation skal finde en ligevægt mellem disse 2 typer kunder. Annoncørerne er der nemlig ikke uden lytterne.
Samtidigt kan en radioudsendelse bestå af 2 ting: musik og tale.
Man kan spille udelukkende musik, tale hele tiden eller sende en blanding.
Enhver radiostation skal foretage en afvejning af, hvordan man vil lægge sin blanding af musik og tale.
Det er således ikke raketvidenskab af lave radio, men en meget nøje afvejning af ovenstående 2 forhold, der gør sig gældende.
Kan man sige, at man er ligeglad med om nogle lytter, bare man producerer det, man selv mener er god radio? En lidt speciel tankegang for en radiostation i dag, men før lokalradioerne blev en del af mediebilledet, skete det vel ofte, at man sendte det, man troede folk gerne ville have. Man var en del af public service, og derfor behøvede man ikke at tage hensyn til lyttertal.
”Så kom lokalradioerne og lavede om på det. Man blev nødt til at tage hensyn til lyttertal. Hvorefter radiostationerne blev kommercielle – og så tog de kun hensyn til annoncørerne.”
Det er denne sidste sætning, vi hører fra kritikerne af kommerciel radio og de, der mener ”det var meget bedre i gamle dage”. Dette er ikke korrekt. Det overtræder simpelthen kravet om, at man skal finde en ligevægt mellem de 2 typer kunder: lytterne og reklamekøberne.
Radio laves i dag for lytternes skyld. For har man tilfredse lyttere, har man også automatisk annoncørerne. At det så godt kan være, at der auditorietestes for at give plusser og minusser til de enkelte sange, ændrer ikke ved, at det sker for at tiltrække flest lyttere.
Det er nemlig sjovt for en programchef at have mange lyttere. Hvis han begynder at tale om, at han har mange lyttere i en bestemt målgruppe, er det som regel fordi, at han ikke er glad nok for sit totale lyttertal og så leder efter et sted, hvor han trods alt er bedst. Hvis det totale tal er tilpas stort, kan man altid finde programchefen via det største smil i huset. Det kan så godt være, at salgschefen hellere ville have lidt flere lyttere i en bestemt målgruppe, men det ændrer ikke ved, at programchefen smiler.
”Det var meget sjovere i gamle dage”, lyder det om radiostationerne i 80’erne, men sandheden har det med at udhules som årene går. Vel var det sjovt i gamle dage med grammofoner, hvor pladerne skulle cue’s, cassettebånd der krøllede i maskinerne, store spolebånd på Revox maskiner, skrivemaskiner med kuglehoveder, 10 watt Arcodan sendere og bingo. Men det er også sjovt at lave radio i dag. Spørg blot de radiofolk, der hver dag går i studiet og underholder lytterne..
Clocks, playlister, auditorietests etc. er værktøjer og hjælpemidler, der betyder at værten kan bruge mere tid på at producere endnu bedre og sjov radio til glæde for lytterne. Og synes værten, det er sjovt, at lave radio FOR LYTTEREN (og ikke for vennerne), vil det smitte af på modtageren ved radioapparatet eller pc’en, og lytteren vil få del i den gode stemning.
I øvrigt mener jeg, at vi kan glæde os over, at den nye – og nu aftagende – trend i USA med Jack-formatet ikke rigtigt slog an i Europa. Deres filosofi med ”we play what we want” ligger milevidt fra kommerciel radios mentalitet i Danmark.
- - -
Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:
Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne
Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd
Gitte Thomsen
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Pt. næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskovs Ejendomsfond og bestyrelsesmedlem i 'Radioerne – Publicistiske radio- og tv-stationer'.
|
