Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nyt medieforlig uden udsigt til lavere KODA-Gramex betaling
Fredag 14. maj 2010
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De mediepolitiske ordførere har gentagne gange lovet, at der skulle gøres noget ved de høje vederlag, som danske radiostationer betaler til KODA og Gramex. Men i regeringens skitse til en ny medieaftale slås det i stedet fast, at det fortsat skal være parterne selv - altså KODA og Gramex på den ene side og radiostationerne på den anden side - der fastsætter størrelsen af vederlagene.
Venstres medieordfører Ellen Trane Nørby har udtalt, at det er et kæmpe problem, at KODA og Gramex tager så høje afgifter, og har lovet, at der NU skrides til handling. Det gjorde hun i december 2008. Både før og efter har andre mediepolitiske ordførere fremsat lignende udtalelser.

I den nuværende medieaftale står der, at radiostationernes betaling til KODA og Gramex for at spille musik i højere grad skal afhænge af lyttertallet. Dette princip er bare ikke slået igennem. Den faktiske lytning har i realiteten ikke nogen særlig betydning.

Tidligere kulturminister Carina Christensen (kons.) har kaldt situationen klart utilfredsstillende.

Men nu kaster politikerne tilsyneladende håndklædet i ringen. I udkastet til en ny mediepolitisk aftale, står der intet om, at der fra politisk hold skal gribes ind og sikres lavere vederlag for de lokale radiostationer.

I stedet slås det fast, at fastsættelsen af vederlaget til rettighedshaverne, altså KODA og Gramex, fortsat bør hvilke på gensidige aftaler med brugerne.

Venstre og Konservative ser - iflg. skitsen til en ny medieaftale - "med stor tilfredshed" på, at KODA og Gramex har givet tilsagn om - i kommende aftaler med landsdækkende kommercielle FM-stationer - at reducere minimumsbetalingen med 20 pct. i 4 år - i forhold til niveauet i aftaler indgået efter 1. januar 2008.

Regeringen udtrykker også "stor tilfredshed" med, at kommende kommercielle DAB-radiostationer - i en 4-årig periode - skal betale en lavere minimumsbetaling end FM-stationer.



Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -