Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


KLF jubler over ny public service aftale
Torsdag 10. februar 2011
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Efter ønske fra Dansk Folkeparti (DF) er Kulturministeriets public service aftale med DR blevet ændret fra, at DR er forpligtet til at formidle "den danske kulturarv" til, at DR skal formidle "den kristne kulturarv". Samtidigt er DRs forpligtelse til at "fremme integrationen" blevet slettet. Det er ikke kun DF, der er glade for den nye aftale. Hos KLF, Kirke & Medier synes man, det er en rigtig god aftale. Ændringen til "den kristne kulturarv" har KLF talt om og lobbyet for i tre år. Og DRs kulturdirektør Morten Hesseldahl tror, at man kan indarbejde den kristne kulturarv i alle typer programmer.
"Vi må sige højt hurra," jubler KLF, Kirke & Medier på organisationens hjemmeside. KLF mener, at der er tale om en rigtig god aftale for mediebrugerne.

Om baggrunden for, at KLF har presset på for ændringen siger Finn Andernsen fra KLF:

"I det kontinuerlige arbejde, som foreningen har med medierne og kulturen i Danmark, har vi tydeligt mærket, at det kristne bliver mindre og mindre selvfølgeligt. Derfor har vi taget afsæt i, at den danske Lutherske Folkekirke er nævnt i grundloven. Grundloven er basis for lovgivning og kultur i Danmark, og når en så vigtig ting som den kristne tro er nævnt i grundloven, så er det ikke unaturligt at have arbejdet for, at den kristne kulturarv er nævnt i kontrakten med DR."

Finn Andersen siger videre, at Danmark er kulturelt et kristent land, "og når vi ikke ved, hvor vi står, så gør vi det meget sværere at tage imod det, som er fremmed."

DRs kulturdirektør Morgen Hesseldahl mener ikke, at den kristne kulturarv er en unaturlig public service-forpligtelse:

"Jeg synes, at vi lider under et generelt traditionstab, herunder også omkring den kristne kulturarv. Derfor er det selvfølgelig en public service-opgave at trække den kristne kulturarv op i en moderne medievirkelighed," siger Morten Hesseldahl i dag til Kristeligt Dagblad.

Morten Hesseldahl regner med, at programmerne skal supplere aktualitetsprogrammerne, hvor eksperter ofte udtaler sig ud fra den seneste viden og på den måde godt kan virke lidt historieløse.

Han fortsætter: "For min holdning er, at traditionen er klogere end det enkelte individ. Den kristne tradition kan derfor være med til at kvalificere samtalen omkring, hvad det vil sige at være et moderne menneske med personlige drømme og ambitioner. For vi har alle brug for den viden og dannelse, som det giver at sætte sig ind i både den kristne og den almene kulturarv, som hele vores samfund står på."

Morten Hesseldahl tilføjer: "Jeg tror faktisk, at man principielt kan indarbejde den kristne kulturarv i alle typer programmer".

Fremhævelsen af den kristne kulturarv er skrevet ind i DRs nye public service aftale efter ønske fra Dansk Folkeparti. Det oplyser partiets medieordfører Karin Nødgaard til DR.

"Vi er et kristent land. Det er vigtigt at holde fast i vores kristne kulturarv. Og hvis vi ikke skulle gøre det via DR, der finansieres af de danske borgere, ved jeg ikke hvordan," udtaler Karin Nødgaard.



Se også:
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18217
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=18210


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -