Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Fogedforbud standser ikke Sky Radio
Torsdag 13. november 2003
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Hos Sky Radio er man stærkt overraskede over Fogedrettens afgørelse i dag, hvorefter Sky Radio har forbud mod at anvende navnet 'Sky Radio P5'. "Vores advokater var stensikre på, at vi klart ville vinde denne sag. Afgørelsen er helt i strid med erfaringerne fra andre lignende sager", siger adm. direktør for Sky Radio Kasper Krüger til radionyt.com. Han har endnu ikke modtaget dommen på skrift, og vil se den før han tager stilling til, hvad der skal ske. "Men det er sikkert, at sagen ikke er slut", fastslår Krüger og siger, at man vil overveje at kære eller anke afgørelsen. Fogedforbuddet mod anvendelse af P5 navnet stopper dog ikke Sky. "Vi går i luften - uanset hvad - som planlagt på lørdag kl. 15.30", siger Kasper Krüger.
DR registrerede varemærket P5 allerede i 1999, men har aldrig anvendt navnet. Den 8. oktober offentliggjorde Sky Radio, at man - bl.a. for at undgå forveksling med Sky Radios lokal-stationer og fordi den nye landsdækkende kanal allerede i pressen og i folkemunde blev kaldt P5 - ville anvende 'Sky Radio P5' som navn for stationens nye landsdækkende kanal. Først 2½ uge senere, den 26. oktober, begyndte DR at anvende navnet 'P5' som betegnelse for DRs udsendelser på mellembølge, der hovedsagligt består af retransmission af P3 og P4 samt nyheder på fremmedsprog og vejrmeldinger. Et tjek den 7. november afslørede dog, at DR ikke benyttede betegnelsen 'P5' i æteren. Betegnelsen 'P5' forekom kun i de trykte programoversigter.

DR har gjort gældende, at man tror, at Sky Radios anvendelse af P5 ville betyde, at lytterne ville forveksle Sky Radio med en af DRs radiokanaler. Hertil siger Kasper Krüger, at det er man helt uforstående overfor. Han peger på, at f.eks. TDC Kabel TVs kunder sagtens kan finde ud af, at der er mange forskellige "P-programmer", bl.a. SR P1, SR P2 og det norske, privatejede P4. P4 i Danmark er også en række forskellige regionale kanaler.

På Sky Radio regner man med at få Fogedrettens afhørelse på skrift i morgen, og man vil derefter tage stilling til, hvad man vil stille op.

Det er dog overvejende sandsynligt at Sky Radio vil kære eller anke afgørelsen. Så vidt radionyt.com erfarer vil dette ikke have opsættende virkning, og det betyder, at hele Sky Radios stort anlagte markedsføringskampagne for over 30 mio. kr. må afblæses eller udsættes.

Det kan blive en dyr affære for Sky Radio. Men Kasper Krüger gør opmærksom på, at hvis Sky Radio efterfølgende får omstødt Fogedrettens afgørelse, så vil DR skulle betale erstatning for de tab Sky Radio lider.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -