 DRs bestyrelsesformand Jørgen Kleener udtrykker i klare formuleringer sin store skepsis over for DRs udbygning af DAB. Til DRåben udtrykker Kleener tvivl om, hvorvidt tiden er inde nu - og om ikke pengene, som DR bruger på DAB, skulle anvendes andre steder.
”DR sender i runde tal 55.000 timers digitaltbaseret radio. Nogle af dem er satellit-baserede, og nogle af dem er DAB-baserede. Men der er kun omkring 2.000 mennesker i dette land, som har en DAB-radio. Man kan ikke købe en. Jo, du kan købe en til din bil - men ellers ikke. Dér kan man jo godt spørge sig selv: Hør nu her, der må vi nok tilpasse den udviklingstakt med de faktiske muligheder, som folk har for at gøre brug af vores tjenester. Der er ingen grund til at ofre en masse penge på at speede op i en takt, som forbrugerne rent faktisk ikke kan følge med i. På det punkt kan det godt være, at man bliver nødt til at modificere udviklingstakten. Og der er heller ingen grund til, at DR skal være internationalt ledende og førende på DAB-området. De børnesygdomme, som følger med, dem kan større nationer passende tage på sig. Det behøver vi ikke”, udtaler Jørgen Kleener (billede) og fortsætter:
”Der er for mig ingen tvivl om, at man bliver nødt til at holde hestene, indtil folk rent faktisk har anskaffet sig apparaterne. Det er ikke holdbart andet”.
Jørgen Kleener vil dog ikke svare DRåben på om DAB-udbygningen skal stoppes, men siger:
”Hvis det koster os mange penge at sende ud i den blå luft, så bliver vi nødt til at overveje, om ikke de penge skulle omdirigeres til programproduktion, som er tilgængelig for folk på de apparater, de nu har.”
Radiodirektør Leif Lønsmann afviser dog at DR bruger for mange penge på DAB og udtaler i DRåben:
”Jeg er enig med Jørgen Kleener i princippet om, at vi skal udbygge DAB forsigtigt og moderat. Man skal naturligvis ikke bruge mange penge på noget, som så få kan modtage”, og fortsætter:
”Vi er nødt til at lægge tilbud om DAB ud - ellers ville ingen jo anskaffe sig en DAB-radio. Ellers havner man i den onde cirkel, som digital-radio-udviklingen var inde i i sidste årti. DR ikke bare valgte - men vi blev pålagt af regeringen i 1999 - at bryde den onde cirkel på to måder:
1. Ved udbygning af sendere (det fik vi penge til, så dem er vi også forpligtede til at bruge).
2. Ved at tilbyde et supplerende programudbud, som man kun kunne få på DAB, netop for at øge interessen for at købe DAB-radioer. Og det er det, vi gør,” forklarer Leif Lønsmann i DRåben, der er DRs personaleblad.
DR Radio har et årligt budget på 550 millioner kroner og bruger under fem millioner kroner årligt på DAB, herom forklarer radiodirektøren:
”Det kan lade sig gøre, fordi vi ikke producerer nyt, dyrt og ressourcekrævende originalmateriale til DAB. Vi genbruger det materiale, vi har. Og vi genbruger det, vi ejer, og som vi ikke har plads til på FM-kanalerne - eksempelvis EBU-musik og klassiske koncerter. På den måde kan vi - uden at belaste udsendelsesbudgetterne - tilbyde de tidlige DAB-lyttere noget, de ikke kan få på FM.”
Radiodirektør Leif Lønsmann sammenligner situationen med tvs tidlige barndom:
”DR begyndte at sende tv i 1951. Men der skulle gå 14 år, før halvdelen af husstandene havde et fjernsynsapparat. Hvorfor? Fordi udbudet ikke var interessant nok, og fordi apparaterne var dyre og ikke særligt fikse. DAB står, hvor tv stod i 1954. Man havde sendt i tre år. Teknikken var til stede. Apparaterne var til at købe, men der var stadig kun 1.000 apparater i Danmark. Der er i dag dobbelt så mange DAB-modtagere. Man skal på den ene side ruste sig med tålmodighed som pioner. Men man skal på den anden side heller ikke kaste alle pengene ind i det, førend, at det er det værd. Så det er jeg helt enig med Jørgen Kleener i, og det gør vi så heller ikke,” siger Leif Lønsmann.
|
